Ai blev fravænnet i søndags, da han var ca. 21 dage og fordi han og Fengli var begyndt at snerre lidt af hinanden. Da jeg ved, at Fengli før har haft en uheldig tilgang til andre hamstere, turde jeg ikke længere have dem i samme bur.

Ai er flyttet ind i et labbur, som det han er født og opvokset i med nogenlunde samme indretning, så han ikke skulle blive forvirret. Der blev flyttet lidt redemateriale med over i det nye bur, og han har taget det i stiv pote! :)

I nat kom jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde fået fravænnet ham for tidligt alligevel og han blev vejet. Han vejede i nat 9-10g. Altså muligvis 1/3-1/4 af hans voksen vægt. 
Jeg har vejet ham igen her til aften og der vejer han 12g, så jeg går ud fra, at han sagtens kan spise selv. 
Han får det foder, som mine andre voksne hamstere også får (Hamster Complete og Altromin). Udover det bliver han støttefodret med lidt babygrød med hirse, hirsefrø, lidt insektmix, tørrede melorme og han har her til aften desuden fået nogle solsikkekerner og hampfrø.
Jeg har valgt at tage babygrøden fra ham det næste døgn og så kontrolveje ham igen. Det er jo ikke meningen han skal leve af blød mad, da det vil gå ud over hans tænder, så jeg er spændt på om han kan tygge sig gennem noget af den hårdere foder han også har, eller om han holder sig til kernerne. Jeg har set tomme hirsefrø, så dem kan han i hvert fald godt spise. og de tørrede melorm er også forsvundet, så han sulter ikke. :) Spørgsmålet er blot hvilken form for foder det er han spiser. Hvis han ikke kan gnave sig gennem Altromin og Hamster Complete er det ikke sikkert han kan holde tænderne i ave, og det kan godt blive et stort problem. Men jeg må tjekke for gnavemærker i morgen efter kontrolvejningen. :)
Jeg har forresten også noteret mig, at han har drukket af sin vandflaske, så han fungerer indtil videre - dog uden hjul, da der ikke er plads i labburet, men det må jeg se på. Det er ikke første prioritet lige nu.
 
Der er en masse gang i lille Ai for tiden. Han er flyttet ud af den store rede og bor lige pt "for sig selv". Der har været lidt uro og jeg overvejer om Ai skal flytte for sig selv her når han bliver 3 uger gammel, eller om han skal have lov til at blive sammen med Fengli lidt længere..

Der er nye billeder af Ai her.

Ai er begyndt at bruge sit venstre ben mere, men det er stadig ikke helt godt. Han har bl.a. lidt problemer med at fjerne urenheder i den venstre side af ansigtet, men det er overraskende lidt, der sidder der.

Jeg har én gang fjernet det med lidt fugtigt vat, men han holder det nede selv, eller også fjerner Fengli det.
Det er en af de ting der vil blive opklaret, når han kommer i et bur for sig selv.
 
.. ja siden der sidst blev delt noget nyt om Ai.

Jeg er desværre gået hen og har fanget den noget udbredte "ondt i halsen og fyldt med snot" virus, så jeg håndtere ikke mine dyr i øjeblikket af frygt for at de kan blive smittet med det samme.

Jeg fik ringet til dyrlægen i går, men han var endnu ikke mødt ind da jeg kom igennem, så veterinærsygeplejersken lovede, at han ville ringe tilbage, når han fik tid. Han har ikke ringet endnu, så jeg prøver at ringe igen i morgen.

Jeg har ikke set eller hørt Ai i dag, men satser stærkt på, at han er stadig er der. Dog har jeg fået nogle chok af den anden verden de sidste par dage, da han har skreget noget så grusomt. Eller ikke helt så grusomt. Han har været utilfreds med, at mor Fengli ikke lod ham stikke af fra reden, og det gav han højlydt udtryk for. Det lyder lidt som når de voksne slås og skriger af hinanden, så jeg har haft dårlige nerver og sprunget op og faret hen til buret hver gang det er sket. 
Fengli virker tilsyneladende upåvirket af det, hun vil bare have ham "hjem" til reden. ;)

Ellers går det godt med Ai. Han vokser fint og har åbnet øjnene (hvilket også gør det lettere at "stikke af"). 

Jeg prøver som sagt at komme gennem til dyrlægen igen i morgen for at høre hvordan og hvorledes med benet. :)
 
Ai har i dag fået små øjensprækker og jeg har observeret hans første uledsagede udgang. :) Han er lidt mærket af, at hans ben er bagudvendt, men udover en lidt usikker gang, så klarede han den rigtig fint og fik fyldt kindposerne med lidt hirse, som jeg dryssede ned i buret. :)
Jeg har planer om, at der i dag skal lidt babygrød med hirse ned i buret, så både Fengli og Ai kan få lov til at få lidt ekstra lækkert. :)
 
Jeg har lige talt med dyrlægeklinikken hele 2 gange her til formiddag (klokken er i skrivende stund 09:38). Første samtale var relativt kort, da jeg fik fat i veterinærsygeplejersken, som fortalte, at den dyrlæge jeg gerne vil ind til desværre er på ferie.. Men vi aftaler (efter hun har fået historien omkring Ai), at jeg skal få en tid ved den anden dyrlæge kort tid efter. Dette fortryder jeg dog lidt hurtigt. Dels fordi jeg ved at den anden dyrlæge ikke er lige så erfaren som den jeg vil ind til (men ellers en ganske udmærket dyrlæge! Slet intet der, det halter bare lidt på gnaverområdet fordi den anden dyrlæge er der med al sin erfaring), og dels fordi jeg er i tvivl om hvorvidt det er "sikkert" at flytte på Ai og Fengli uden at stresse Fengli. Jeg er simpelthen bange for hun enten slår Ai ihjel eller spiser ham. To onder der ender ud i det samme. Og jeg vurdere, at det er dumt at stresse hende med næsten halvanden times transport med det offentlige for at få konstateret at ja, det ser ikke så godt og ud to, der er ikke så meget der kan gøres.
Så jeg sætter mig med mobilen og venter i 25-30 minutter på at komme igennem til klinikken igen for at få ændret min tid. Det får jeg gjort, altså ændret tiden, men det er så uheldigt at den dyrlæge jeg gerne vil ind til går tidligt om torsdagen, hvor jeg har tidligt fri. De andre dage er jeg udenfor alle åbningstider - på begge sider... :-/
Så den nye aftale går på, at jeg ringer på mandag og får en snak med den garvede gnaverdyrlæge omkring hvad der kan gøres. Om han mener der kan gøres noget, eller om Ai bare skal have lov til at gå så længe han ikke har smerter. Til den tid er han også blevet lidt større og har forhåbentlig åbnet øjnene og alt muligt.

Jeg havde ham ude før jeg ringede til dyrlægen og han virker altså sulten. Han sutter løs på mine hænder, men samtidig ser han ud til at vokse fint, selvom han er lidt til den tynde side. Jeg tror, jeg vil supplere Fengli op med lidt babygrød og krydse fingrene for det bedste.
En lille positiv ting her midt i alt mit brok, så løb Ai faktisk på sine tre ben hævet over min håndflade i dag, så han kompensere fint for sit lille handikap. Jeg glæder mig til at se om han kan løbe i hjul når han bliver ældre! :)